Opnå en dybdegående forståelse af dit produkts miljøpåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA). En LCA giver en omfattende vurdering af et produkts samlede miljøaftryk gennem alle livscyklusfaser – fra råstofudvinding til bortskaffelse. Hos Quantified Impacts sikrer vi præcise og pålidelige vurderinger baseret på data, der afspejler de reelle forhold og dit produkts miljømæssige ydeevne.
Hvorfor vælge en LCA?
En LCA giver den mest grundige miljøvurdering, da den dækker alle livscyklusfaser af dit produkt og ser på flere miljøindikatorer. I modsætning til metoder, der kun fokuserer på klimaaftryk, analyserer LCA en bred vifte af miljøpåvirkninger, såsom klimaændringer, ozonlagsnedbrydning, eutrofiering, toksicitet, arealanvendelse og meget mere. Denne helhedsorienterede tilgang giver et detaljeret billede af dit produkts samlede miljøaftryk.
Hvem har gavn af en LCA?
Hvornår er en LCA relevant frem for en CO2-beregning?
Simon Bennike Mayall
CSO & Founder
sbm@quantifiedimpacts.com
+45 27 13 61 35
En CO2-beregning fokuserer kun på drivhusgasudledning, mens en LCA analyserer en bred vifte af miljøpåvirkninger gennem hele produktets livscyklus, inklusiv vandforbrug, toksicitet og ressourceudtømning.
Varigheden varierer afhængigt af produktets kompleksitet og datatilgængelighed, samt krav til dokumentation. Det kan tage fra nogle uger til flere måneder. Kontakt os, så laver vi en forundersøgelse som giver en præcis tidsplan og pris på dit projekt.
En LCA kræver data om materialer, energiforbrug, affaldsgenerering, transport og andre relevante faktorer for hele produktets livscyklus. Jo mere præcise data, desto mere pålidelig bliver vurderingen. Kort sagt skal hele produktets værdikæde analyseres for at opnå den mest nøjagtige vurdering.
Ja, der er flere standarder for LCA. ISO 14040 og ISO 14044 er internationale standarder, der sikrer konsistens og troværdighed i LCA-processen. Derudover har EU-Kommissionen udgivet Product Environmental Footprint (PEF). Ved udgivelse af EPD følger den bagvedliggende LCA EN 15804. Vi har udarbejdet LCA’er inden for de gængse standarder og kan rådgive om valg af den rette standard til netop jeres projekt.
En LCA vurderer som regel alle livscyklusfaser af et produkts livscyklus, inklusive råstofudvinding, fremstilling, transport, brug og end-of-life, hvilket betegnes som cradle-to-grave. Dog er det muligt at afgrænse systemet til cradle-to-gate i B2B-regi; dette inkluderer kun råstofudvinding og fremstilling frem til fabriksporten.
En LCA kan gennemføres én gang, men det anbefales ofte at gentage den ved betydelige ændringer i produktdesign, materialer eller fremstillingsprocesser. Dette hjælper med at følge fremskridt mod bæredygtighedsmål.
Ja, LCA-resultater kan bruges til både B2B- og B2C-kommunikation. For B2C kræves der dog et redjepartsreview og at hele livscyklussen er inkluderet i studiet.
Vi forbinder forsyningskæder
Vi reducerer arbejdsbyrder
Vi samarbejder for klimaet
© Copyright 2024 – All rights reserved