For at opfylde dette krav har vi dokumenteret CO2-aftrykket for hver variant i R.U.M.-stolkollektionen baseret på Europa-Kommissionens PEF-rammeværk til kvantificering af et produkts miljøpåvirkninger.
R.U.M., som står for ReUsedMaterials, er fremstillet af fiskenet, pharmalit eller elektronikaffald. Cirkulariteten understøttes yderligere ved kun at bruge to materialer, der kan genanvendes 100% uden væsentlig materialenedgradering. Denne stol er designet til at revolutionere måden, møbler fremstilles på globalt, hvilket styrkes af Wehlers’ take-back-koncept.
CEO Henrik Holm udtaler: “Vi er meget tilfredse med samarbejdet med QI. Vores virksomheds DNA er cirkularitet, og med analysen udført af QI har vi nu tallene til at bevise det.”
Wehlers fortsætter med at sætte en standard inden for bæredygtigt design, og vi er stolte af at støtte deres mission.